Vi har arbejdet hårdt og kan nu endelig begynde at annoncere lidt mere om DM i Grill 2017. Der mangler stadig mange oplysninger, men denne nye hjemmeside opdateres løbende så hold øje her og på vores facebook side hvis du vil holdes opdateret.

 

Hvor og hvornår?

Vi flået i år teltpælene op og drager mod en ny landsdel end de tidligere år. Det betyder at en del ting er ændret – bl.a. dato for arrangement samt selvfølgelig hvor vi skal være. Og hvor skal vi så være? Aabenraa i det Sønderjylland. Vi har valgt netop dette sted, da det byder på en stor event, Ringridningsfestival, med stolte traditioner som vi mener vi kan bidrage til bliver endnu bedre (og samtidigt have synergi med deres eksiterende arrangement).

Aabenraa Ringridning 2017 bliver afholdt med start torsdag den 29. juni til  mandag den 3. juli 2017.  Vi afholder DM i Grill i den forbindelse og har derfor valgt at DM afholdes fra lørdag den 1. juli til søndag den 2. juli 2017 (med ankomst mulighed allerede fredag).

For dem som har deltaget ved DM i Grill tidligere, så vil selve setuppet være meget lig det vi kender fra de tidligere år, men vi forventer selvfølgelig at vi kan gøre det endnu større og bedre i år.

Overnatning

Vi ved at noget at det første holdene altid tænker på ved DM i Grill er, at finde overnatningsmuligheder. Vi arbejder på højttryk for at få aftaler med lokale hoteller/vandrehjem således at de kan tilbyde jer overnatning til favorabel pris. Der arbejdes ligeledes på at der bliver mulighed for overnatning på ringridderpladsen hvor DM afholdet. Det bliver  i medbragt telt eller campingvogn. 

Hvad er ringridning?

I Sønderjylland afvikles hver sommer stadig over 50 sogneringriderfester og – efter 1890 – store Amtsringriderfester med op til 500 ryttere som det vil være tilfældet i Aabenra, Danmarks største.

Der rides her i 2 dage om ialt 50 ringe – med 30 ringe om lørdagen og 20 ringe om søndagen. Derefter – for dem der står lige med ringantal – foregår omridninger, hvor årets konge og kronprins og prins kåres.

I Aabenraa rides den sidste ring med en størrelse på kun 10 millimeter!. Der er fastsatte regler og ringen skal tages i galop, ligesom rytteren skal være iført hvide benklæder, mørk jakke og blå-hvid ringriderkasket.
Du kan læse meget mere omkring ringridning i Aabenraa på www.ringrider.dk

 

Vi glæder os til at byde jer alle samme velkommen til verdens hyggeligste grillkonkurrence – Danmarksmesterskaberne i Grill 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *