Ofte stillede spørgsmål

Alle danskere som er fyldt 18 år kan deltage.
Jeres hold kan bestå at 2-10 personer over 18 år.

Her ud over har vi plads til et mindre antal udenlandske gæstehold

Et hold består af 2-10 personer hvoraf 1 person er holdkaptajn.

Man skal som minimum deltage i de 6 obligatoriske kategorier. Der ud over håber vi selvfølgelig at alle hold deltager i de andre kategorier. Det er både sjovt og udfordrende og så er der gode præmier at vinde i alle kategorier

Vi stille en 3x3m pavilion samt et bord til rådighed. Her ud over vil der være adgang til strøm.

Alt udstyr i ellers skal bruge under konkurrence.

  • grille
  • knive
  • kul
  • kølefaciliteter til det udleverede kød.
  • alt til opvask
  • stole eks når du skal overnatte under tilberedning af kød, samt evt tæppe til at pakke dig ind i.
  • ekstra bord
  • brandslukker
  • div. køkkengrej
  • termometer til at tjekke kød temperatur( eks mens det ligger på køl)
  • forlængerledning / kabel

Der bliver stillet en 3x3m pavilion til rådighed. Det kan ikke garanteres at der er sider på pavilionen, så det kan anbefales at have f.eks. en pressenning med til at afdække om natten.  Ud over dette vil der blive stillet et bord til rådighed. Der vil være adgang til strøm på pladsen, men sørg selv for at have forlængerledning med. Der vil være rindende vand (varmt/koldt) på pladsen til at klare opvasken mm. Ligeledes vil der være container til aske og andet affald undervejs.

DBQA Danmark sørger for kødet til de 6 obligatoriske kategorier. Det betyder at i som hold vil få udleveret: 1 stk Brisket, ca 6 sider spareribs, 3 hele kyllinger, ca 1kg fisk (art annonceres senere), samt 1 boston butt til pulled pork. Der kan være andre kategorier hvor der udleveres enkelte råvarer, men dette vil i så fald blive annonceret her på siden. Alt andet skal holdene selv medbringe.

Der er campingpladser, AirBnB, vandrehjem og hoteller i relativ nærhed.

Det er ikke tilladt at slå telt op eller have campingvogn på selve grillpladsen. Dette er af hensyn til brand-sikkerheden. Man må godt opholde sig på pladsen natten igennem og tage en lur i en stol eller lignede imens man passer grillene.

Vi har en lukket facebook gruppe for hold der stiller op eller overvejer dette. Husk at skrive svare på spørgsmålene når du anmoder om adgang til til gruppen, for ellers bliver du ikke lukket ind.

Al administration af hold foregår via vores officielle pointsystem inde på bbq-competition.com. Her kan du se liste over de hold der er tilmeldte og godkendte ved at finde DM i Grill i listen over kommende arrangementer og så holde musen over tallet med antal tilmeldte hold

ALLE skal forvente at ethvert grillpit kan og vil blive undersøgt af myndigheder, eller lokations kontrollanter og af DM i grills ledelse. Kontrollen vil i hovedtrækkene indeholde fødevaresikkerhed, temperaturer, oprydning, personlig hygiejne, at regler for covid19 overholdes.