Når vi opbygger en DM i Grill plads, så forsøger vi at gøre det hyggeligt for både hold og publikum. Alle skal føle sig hjemme og vi skal kunne mærke den gode stemning på hele pladsen.

Af denne årsag har vi i år valgt at opbygge vores plads som en lille krins med både et bodområde og et holdområde.

I bodområdet vil vores sponsorer fremvise og sælge grilludstyr og I vil få mulighed for at få lækre smagsprøver af alverdens grillmad.  Når I kommer ind på området med holdene vil I kunne se lige dele stress over konkurrencen og lige dele hygge. Det er sjovt og det er seriøst – eller måske Seriøst sjovt! Holdene er altid klar på en lille snak og måske giver de endda en smagsprøve på det de har lavet i konkurrencen. Ser de ekstra stressede ud, så kan det være lige op til en indleveringstid og så må I meget gerne gå lidt til side. På dette tidspunkt vil holdene nemlig komme løbende op til indleveringsboden hvor de skal aflevere deres færdige retter.

Igennem hele weekenden vil vi på scenen lave forskellig underholdning. Der vil både være grill-tips, udstyrsfremvisning og selvfølgelig en masse sjove konkurrencer for Jer publikummer – både for børn og voksne.

Her står holdene

På tegningen herunder kan I se hvordan holdene er placeret rundt på pladsen i år. Hvis i vil læse mere om de enkelte hold, så kan i trykke på deres hold-logo ude på forsiden.

 

Vi glæder os til at vise pladsen frem til jer der besøger dette års DM i Grill, og håber i har lyst til at hænge lidt ud i vores slapper-områder, hyggesnakke med hold og sponsorer samt sparke lidt dæk på de mange seje grills der er på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *