Vedtægter

Vedtægter

  • 1. Navn og hjemsted
    Stk. 1.Foreningens navn er Danish Barbeque Association, forkortet DBQA.
    Stk. 2. Foreningens hjemsted er i formandens hjemkommune
  • 2. Formål
    Stk. 1.Foreningens formål er at:
    a. fremme grill og BBQ samfundet i Danmark gennem oplysning, foredrag og lign
    b. afvikle mesterskaber i Grill og BBQ.
    c. støtte Grill og BBQ events som afholdes i Danmark

    § 3. Medlemskreds
    Stk. 1.
    Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens
    formål.
    Stk. 2. Foreningen består af medlemmer over 16 år.
    Stk. 3. Indmeldelse sker på foreningens hjemmesides indmeldelsesblanket.
    Medlemsskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent, hvis forsamlingen
    har fastsat et kontingent.
    Stk. 4. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra årets
    udgang. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.
    Stk. 5. Det fastsatte kontingent fremgår til alle tider på hjemmesiden www.dbqa.dk
    Stk. 6. Foreningens medlemsliste bliver løbende opdateret.

    § 4. Generalforsamlingen
    Stk. 1.
     Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
    Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i 4. kvartal og indkaldes med
    mindst tre ugers varsel på Facebook samt på foreningens hjemmeside med angivelse af
    dagsorden.
    Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der den 1.
    september har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
    Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
    punkter:
    1. Valg af dirigent
    2. Valg af stemmetællere
    3. Formandens beretning
    4. Regnskabsaflæggelse
    5. Godkendelse af budget
    6. Fastsættelse af kontingent
    7. Valg af bestyrelse.
    8. Valg af suppleanter. Suppleanter er velkomne til at indgå i det daglige arbejde, men forventes at deltage ved behov.
    9. Valg af revisor
    10. Valg af revisorsuppleanter
    11. Behandling af indkomne forslag
    12. Eventuelt

    Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
    hænde senest 10 hverdage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamling
    Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der er valgt af generalforsamlingen.
    Stk. 7. Generalforsamlingen træffer beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af
    de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Ved personvalg, hvor der er foreslået
    flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne
    personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

    § 5. Ekstraordinær generalforsamling
    Stk. 1.
     Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det
    nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig
    begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal
    generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til
    formandens kendskab.
    Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

    § 6. Foreningens daglige ledelse
    Stk. 1.
     Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af
    næstformand og kassereren og op til 4 yderligere medlemmer. Bestyrelsen vælges af
    generalforsamlingen for en 2-årig periode. Bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde.
    Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og
    generalforsamlingens beslutninger.
    Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte
    underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
    Stk. 4. Formanden – og i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens
    møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det
    nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor
    formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet
    til formandens kundskab.
    Stk. 5. Bestyrelsen kan, efter behov vælge at lade enten udefrakommende eller suppleanter
    indtræde i bestyrelsen i løbet af det igangværende år. Det indsatte medlem skal dog på valg
    ved næstkommende generalforsamling.
    Stk. 6. Man kan godt være medlem af et team og sidde i bestyrelsen. Dog kan der max være
    et medlem fra et team. Der kan max. være to medlemmer af teams i bestyrelsen, Familie og
    andre med tilknytning til disse teams kan ikke vælges til bestyrelsen. Teams hvor der et
    medlem i bestyrelsen, kan ikke deltage i en hemmelige kategori under et DM i Grill.

    § 7. Økonomi, regnskab og revision
    Stk. 1.
     Foreningens regnskabsår følger regnskabsåret med regnskabsaflæggelse i 4. kvartal.
    Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
    Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren.
    Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisor, senest 1 måned
    før generalforsamlingen.

    § 8. Tegningsregler og hæftelse
    Stk. 1.
     Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere
    bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast
    ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
    Stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de
    forpligtelser, der påhviler foreningen.

    § 9. Vedtægtsændringer
    Stk. 1.
     Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor
    ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
    Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de
    vedtages på.

    § 10. Opløsning
    Stk. 1.
     Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende
    generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
    Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med
    de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete
    anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

    § 11. Datering
    Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling januar 2010.
    • Revideret marts 2013
    • Revideret januar 2016
    • Revideret september 2018
    • Revideret september 2023
    • Revideret november 2024