Vil du være dommer ved DM i Grill?
DBQA har alle år afholdt det officielle Danmarksmesterskab i Grill. DM i Grill samler hvert år dygtige grillteams og tilskuere fra hele Norden og er en anerkendt konkurrence inden for grill og BBQ.
Som dommer har du en central rolle i konkurrencen, da du er med til at sikre en fair, professionel og ensartet bedømmelse af de indleverede retter og bidrager dermed til at fastholde et højt fagligt niveau ved DM i Grill.
For nuværende dommere
Som du ved, så er det at være dommer ved DM i Grill et ansvarsfuldt hverv, hvor seriøsitet og faglighed går hånd i hånd med en positiv og kollegial stemning. I får mulighed for at smage et bredt udvalg af grillretter og udveksle erfaringer med andre dommere i pauserne mellem indleveringerne.
Praktiske oplysninger:
- Dommere står selv for eventuel overnatning
- DBQA kan ikke yde kompensation for overnatningsudgifter
- Opgaven som dommer er nærmere beskrevet i DBQA’s dommerhåndbog, som kan tilgås her på siden
For kommende dommere
Ønsker du at blive dommer ved DM i Grill, skal du gennemføre DBQA’s officielle dommerkursus. Kurset giver en grundig introduktion til regler, bedømmelseskriterier og dommerrollen i praksis.
Dommerkursus: Aarhus Food Festival, Tangkrogen 8000 Aarhus
Fredag den 4. september 2026
Tidspunkt kommer
Kursets indhold:
- Teoretisk gennemgang af regler og bedømmelsesprincipper
- Praktisk øvelse i bedømmelse af BBQ-indleveringer
- Let frokost mellem den teoretiske og praktiske del
Deltagergebyr:
- 400 kr.
- 300 kr. refunderes ved fremmøde
- De resterende 100 kr. dækker forplejning, dommerbog og dommerskjorte
Efter gennemført kursus er du kvalificeret til at fungere som dommer ved DBQA’s konkurrencer, herunder DM i Grill.
Tilmeld dig her: Tilmelding for nye dommere 2026
Testemonials
