Nu er vi endelig klar til at annoncere dette års kategorier. Vi har virkeligt lagt hovederne i blød for at finde på nogle sjove og udfordrende kategorier til dette års konkurrence. Vi har selvfølgelig også de klassiske 5 obligatoriske kategorier med igen i år.

De obligatoriske kategorier:

Disse fem kategorier udgør kampen om Danmarksmesterskabet i Grill.
For, at kunne blive Danmarksmester, skal man indlevere i alle disse kategorier – og holdet skal være fra Danmark.
Udenlandske hold må gerne deltage i DM, men kan kun vinde enkelte kategorier.

Fisk med Side dish (Sponsor: Skagenfood)

Med over 7000 km. kystlinje har vi her i Danmark så rigelig og let adgang til frisk fisk, og derfor har vi også – som det eneste land i WBQA – fisk på grillen som fast kategori på konkurrence programmet. I år leverer vores flerårige samarbejdspartner, Skagenfood, den lækreste Kulmule til holdene; Fisken har i øvrigt fået sit danske navn fordi dens mund er kulsort. Udskæringen til DM bliver kulmule loins med skind. Kulmulens kød er rigtig saftigt, og sværere at tørre ud ved tilberedning, end f.eks. torsk. Kødet kan virke meget løst i det, men det samler sig ved tilberedning.
Holdene skal kreere en fiskeret med side dish, der har den overordnede overskrift ”Seafood”. Under den overskrift har holdende frie hænder, så længe at sidedish indeholder seafood (fisk, skaldyr, bløddyr, tang osv) og serveres ved siden af fisken (ikke ovenpå, indeni eller under).

Pulled Pork

Eller svinenakke på grill om man vil; Det er den mest tidskrævende ret på programmet – hvor holdene har under et døgn til, at forvandle flotte svinenakkefileter til silkebløde og møre lunser, der nemt falder fra hinanden og som nærmest smelter på tungen. En himmerigsmundfuld, når det gøres rigtigt.

Ribs (Sponsor: Steak-out)

Grillede spareribs – en BBQ klassiker, som også kaldes ”Konge-kategorien” i DM-sammenhæng – at vinde denne kategori er som at vinde et mini-mesterskab i sig selv; Skulle der nemlig være stemmelighed mellem to hold i det samlede regnskab, er det deres point i denne kategori, der kan afgøre det hele.
Vores gode samarbejdspartner, Steakout, leverer selvfølgelig kødet.

Brisket (Sponsor: Steak-out)

Brisket – eller en udskæring, der minder om oksespidsbryst – er feltets sværeste kategori, for det gælder om, at præstere den helt rigtige tilberedning, røgning og temperatur, for at opnå den perfekte mørhed; Og den skal sidde lige i skabet. Heldigvis får holdene et virkelig godt udgangspunkt med kvalitets kød fra Steakout.

Kylling med Side dish

Vi får leveret de dejligste kyllinger vi kan opdrive, og så er det op til holdene, at tilberede dem på mesterlig vis.
Der skal kreeres en grill-ret med kylling, som skal indleveres med en side dish . I år har vi valgt at sidedish temaet skal være “peberfrugt”. Disse kommer i mange former, farver og variationer. Holdene vælger selv hvilke(n) de vil benytte – bare det er det bærende element i sidedish.  Som altid skal holdene huske at sidedish serveres ved siden af kyllingen og ikke ovenpå/under/indeni.

Fælles for de obligatoriske kategorier

Det eneste pynt der må være i boksen er grøn salat eller persille i bunden af boksen; Med persille mener her bredbladet persille eller kruspersille.
For yderligere information om regler, se vores officielle regelsæt.

De kreative kategorier:

Freestyle – Den Hemmelige

Shyyy! Vi må ikke sige noget, for det er en hemmelighed. Selv dommerne får intet, at vide før den offentlige afsløring.
Lørdag eftermiddag kl. 15:30 bliver Den hemmelige Kategori afsløret – eller rettere: den hemmelige råvare.
For det er en ingrediens, og den ingrediens, der skal spille en tydelig hovedrolle i de retter, der indleveres. Det plejer, at være en måske lidt ualmindelig, men i høj grad interessant ingrediens, der udfordrer holdenes kreativitet. De har kun knap et døgn til, at finde på en ret med den hemmelige ingrediens.
Afsløringen af årets hemmelige ingrediens plejer, at være noget af et tilløbsstykke, så man bør finde vej til scenen i god tid!

Freestyle – BBQ Sauce

”The Secret’s In The Sauce” – og det er der nok noget om. Det samme stykke kød, tilberedt på samme grill og af den samme person, kan blive til to helt forskellige oplevelser med to forskellige BBQ-saucer på.
Holdene skal give deres bud på en fantastisk BBQ-sauce; De skal aflevere den både i ren form og på et stykke grillet kød, så dommerne kan vurdere et helhedsbillede. I år skal saucen grilles sammen med svinekoteletter, så man kan få et indtryk af saucen sammen med kød.

Freestyle – Sønderjysk Kaffebord

Du smiler nu – indrøm det! Ingen kan høre, se eller læse ordene ”Sønderjysk Kaffebord” uden, at smile. Og nu smilede du igen! 🙂
Det dejlige, sønderjyske kaffebord er en stor – og ualmindelig lækker – tradition i Sønderjylland.
Et ægte sønderjysk kaffebord består af syv bløde kager, syv tørre kager og syv hårde kager. Traditionen med sønderjysk kaffebord startede i 1870’erne og blev et adelsmærke for denne del af Danmark i tiden frem til 1920. I denne periode var Sønderjylland tysk område, og der var begrænsede muligheder for at forsamles og være ”danske”; Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol, fordi det efter prøjsernes opfattelse løsnede sønderjydernes dansksindede tungebånd. Til gengæld måtte man gerne forsamles om kaffe og kage, og på den måde opstod det synneyske kaffebord. Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kageorgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden i bagværk.
Holdene skal give os deres bud på én kage der kan indgå i Synnejysk kaffebord, ene og alene ud fra den overskrift. Det giver en unik mulighed for, at skrue helt op for grillhyggen og støtte en lokal tradition i ”Synnejylland”!

Freestyle – Grill drink (sponsor: Just Drinks/Jack Daniels)

Det skal kunne drikkes; Og (selvfølgelig) på et eller andet stadie af processen, som væsentligste ”tilberedning” være grillet – hvilket vi skal kunne se og/eller smage på en eller flere ingredienser inkl. pynt. Der må gerne være alkohol i drinken (det er ikke et krav) men hen hold det på et lavt niveau så dommerne også kan dømme andres drinks ud over jeres.

Freestyle – WBQA Jubilæums-ret

Det er 10. gang i træk vi mødes til et DM i Grill, og det skal markeres!  Vi skal have en fest på tallerkenen – en vaske ægte grillfest og det er jeres kreation der udgør hovedattraktionen til festen.
Derfor er den største show-kategori i år en ret kreeret for at markere jubilæet!
Holdene har frie hænder. Fuldstændig frie hænder, så imponer vores dommere ud over det sædvanlige (og husk så lige at det stadig er en grill konkurrence)

Fælles for de kreative kategorier

Som udgangspunkt vil dommerne forvente, at alt der bliver sat foran dem, er en del af retten og skal bedømmes; Herfra naturligvis undtaget tallerken og øvrigt service, samt holdere mv. der tydeligvis ikke skal spises.
Alle de kreative kategorier skal serveres på 6 ens hvide tallerkener der passer på en enkelt serveringsbakke (bakke og tallerkener kan købes billigt via Ikea.dk).. Der skal indleveres seks tallerkener pr. hold, på en bakke.

Der må gerne sættes andet ovenpå de hvide tallerkener (holdere, glas mv.), men hver tallerken udgør det maximale areal, holdet må bruge pr. servering. Holdene kan også få udleveret en boks, hvis de hellere vil have det.

 

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *